ALL IN på evangelisation!

En god (regnfuld) uge er nu overstået!

Os missionspiloter har været i Tel-Aviv (atter en gang). Denne gang var vi hos Jews For Jesus. Jews For Jesus er en lidt større og mere organiseret organisation, end de tidligere organisationer vi har været hos.

Hos dem hjalp vi til med flere forskellige opgaver: rengøring, konvolutter der skulle pakkes og spørgeskemaer/kaffeuddeling/evangelisering.

 

 

 

 

 

 

Det var enormt spændende at få lov til at evangelisere! Udgangspunktet var at vi fik givet en tablet i hånden, hvor på at vi kunne spørge forbigående om at udfylde et spørgeskema. Det var rundt på et universitets fællesareal, at vi skulle være. Her snakkede vi med unge studerende, som var omkring vores egen alder. Det var virkelig givende at føre samtaler med jævnaldrende, for de står med de samme valg og problemstillinger – som os selv.

Mange af de unge sekulære jøder i Tel-Aviv ved ikke det store om hverken Jesus eller Det Nye Testamente, derfor er det bare enormt vigtigt at række ud til dem med evangeliet! Mange af de unge på universitet var interesseret i at finde ud af hvem ham Jesus, ham vi påstår er  Messias, hvem han egentligt er – og hvorfor han har haft så stor indflydelse på verden.

Det er fantastisk at se det arbejde Jews For Jesus gør! Organisationen er ALL IN på evangelisation. De ønsker virkelig at deres jødiske landsmænd må blive deres troende brødre og søstre i Jesus Kristus! Israel er et anspændt og svært land at evangelisere i, men organisationen her holder fanen højt – for Jesus må forkyndes i Israel, koste hvad det vil!

// Jeg er simpelthen Missionspilot, efteråret 2017 //