At lære af børn med handicap. Ain Karem, Jerusalem

Rejsebrev
fra Ain Karem, Jerusalem. September 2016
med kærlig hilsen!

Udlandspraktik a la glæde
Her er indtryk fra de første uger i min 2. praktik som socialdiakon-studine, i udlandspraktik på et hjem for børn og unge med handicap, indtagende børn og unge, lidt udenfor Jerusalem, Israel.

Jeg er – simplemente – betaget!

Ligenu kan jeg høre latterfuld samtale i husets køkken. Ude står luften stille i middagsvarmen. Mine hænder dufter skarpt af Dettol efter at have afvasket børnenes badekar.

Israelementer
Jeg har før rejst og boet i eksotiske udlande. Dette er mit første besøg i Israel. Jeg er vild med muligheden for at opleve landet i længere tid, og særligt, at opleve det igennem relationer med herboende.
Jeg har mange, mange udrejser i landet til gode. Særligt vil jeg gerne opleve ørkenen. Og den grønne bjergfulde del i nord. En ung palæstinensisk ansat her på hjemmet siger, at deroppe findes verdens bedste landsby! Det er stedet med hans mors gode mad.

Nuet
Jeg lever og lærer sammen med 60 børn og unge. De har svære bevægelses- og sansehandicap, alle ledsaget af kognitiv funktionsnedsættelse. De fleste med statiske eller fremadskridende tilstande. Mange med spastisk CP. Dejlighederne er i alderen 4-27, nogle har været her siden de var helt små. I min første uge her døde en 19-årig dreng, fysisk nedslidt. Dog er her megen liv. Livfulde børn og livsbekræftende arbejde.

Jeg er afsted i udlandspraktik under uddannelse som socialpædagog. Er uddannet dekoratør, men har arbejdet indenfor det sociale område i en årrække. Blandt andet har jeg boet og arbejdet med hiv-smittede i Østthailand. Nu vil jeg gerne dygtiggøre mig med en uddannelse. Andre kulturer lærer mig meget, og opholdet her i Israel er både lærerigt og glædesrigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.