Et endegyldigt offer – MPF:18 Dryp 6

Midt i den travle påskeugen, når vi lige et lille tilbage blik på sidste uge. Vi var nemlig så heldige at være i Eilat. Vi tog fra “kolde Jerusalem” (dvs 15 grader) og ankom til de varmere himmelstrøg med 27 grader. I Eilat boede vi på et kristen hostel, som hedder The Shelter. Et sted hvor vi blev mødt med åbne arme og ( endnu en gang) en udstråling af Guds kærlighed. I Eilat brugte vi meget tid på at ligge på stranden, kigge på flotte fisk og koraler, og lave praktisk arbejde lidt praktisk arbejde også. Så ja, lidt badeferie var det jo, men vi nød godt af at puste ud midt i vores tætpakket program.

Vi ankom fredag og søndag tog til Timna Park, hvor vi skulle hjælpe omkring et tabernakel, der var genopført ud fra beskrivelserne i mosebøgerne. Det var et super spændende og meget varmt sted. Vi arbejde midt på dagen i den varme ørken, og snakkede om hvor hård ørkenvandringen egentlig må have været for isralitterne. De har ikke bare gået rundt og hygget sig i det smukke landskab, det har været varmt, hårdt og barskt på flere måder.

Vores kontaktperson og “chef”, Ben, gav os en lille guidet tur i tabernaklet. Det var en tur, der gjorde stort indtryk på mig, fordi passagerne om tabernaklet i mosebøgerne normalt forekommer mig ligegyldige og lange. Her kunne jeg se og røre ved resultatet af Guds befaling om opførelsen. Vi hørte en del om de ofringer og ritualer, der fulgte med, når ypperstepræsten en gang om året måtte træde ind i det aller helligste og tættere på Gud.

Jeg bed særligt mærke i nogle af de sammenligninger Ben lavede mellem tabernaklets formål og Jesus.
Han fortalte at man ofrede dyr, fordi dyr ikke kan synde. Ideen med ofringen var at, det syndfrie dyr påtog sig menneskets synd og mennesket, dyrets renhed.
Blodet havde en afgørende rolle her. Dyrets blod blev smurt på menneskets hvide tunika( tidens påklædning) som tegn på renhed.
Sammenligningen virker måske åbenlys og er for mange bare endnu en snak om Jesus som offerlammet.
Dog var der er ny vinkel på Bens sammenligning. Jesus døde for os, som et offer. Han påtog sig vores synd, og vi fik hans renhed. Netop derfor skal vi ikke bygge et alter og bringe ofre mere. Han var et fejlfrit og fuldstændigt offer. De tidligere ofringer var midlertidige. Ypperstepræstens besøg i det aller helligste var midlertidige. Han kunne ikke bare slå sig ned derinde, for selv ikke et syndfrit dyr kunne give en forblivende renhed.
Jesu død var et endegyldigt og BLIVENDE offer. Derfor steg han til himmels og SIDDER nu ved Guds højre hånd. Han har slået sig ned hos Gud/ ved det aller helligste, fordi hans offer ikke var midlertidigt men evindeligt.
Så i denne påskeuge er vi i fuld gang med at genopleve “ofringen” af Jesus som vores offerlam.