Israel kommer stormende

Jeg var ikke længe undervejs før jeg dummede mig første gang, da jeg ankom til CPH lufthavn valgte jeg at stille min bagage i et hjørne hvorefter jeg valgte at gå fra det. Jeg havde været væk i små 5-10 min og da jeg gik tilbage mod mit hjørne, kunne jeg da godt se at der stod to sikkerheds folk ved min bagage. De kiggede meget efter ejeren til bagagen. Jeg gik mod mine ting og havde godt på fornemmelsen at jeg måske havde dummet mig her- Den ene af sikkerheds mændene så meget skuffet ud og sagde surt til mig “Hvorfor jeg i alverden ikke tænker mig noget mere om, især i disse tider” men heldigvis gjorde de ikke mere ved det end at give mig en anmærkning.

Efter 26 timers rejse ankommer jeg endelig til Jerusalem hvor jeg kunne få noget ordelig søvn og blive udhvilet så jeg var klar til at begynde på mit volontør arbejde og min dagligdag i Jerusalem, som består i at hjælpe alle steder der er brug for det, i øjeblikket er det så i opvasken. Alle de andre volontører er SÅ flinke, og hele verden bliver nærmest repræsenteret. Det er noget helt særligt at have en dagligdag kørende på tværs af sprog, land og kultur! Uanset hvor hård en dag de har haft, møder man altid et smil. En helt særlig ting ved Christ Church er at der bliver arbejdet sammen på tværs af konflikten som er hernede. Der er arabere, jøder, israelere og kristne som samarbejder og får et guesthouse til at fungere. Den eneste grund til at dette kan fungere er fordi at de alle hver især er troende og tror på at Jesus/Yeshua er messias.
De har sådan en dejlig rutine hernede, man har muligheden for at starte dagen ud med en morgenandagt, at være med til disse andagter er løn nok i sig selv. De personer som jeg omgås med er så  engageret i deres trosliv at man kun kan blive glad når man høre dem have en samtale omhandlende Gud.

At besøge vest muren ved en sabbatopstart er et must, hvis man altså muligheden for det. Jeg er så heldig at det har jeg haft, det er en fest uden lige. Der var helt fyldt med mennesker, hvis man gik i gaderne omkring vest muren, var der rigtig mange jøder og ortodokse jøder som løb for at få en god plads, eller bare for at undgå at komme for sent. Opstartsfesten indebærer dans, sang og masser af smil. Det var tydeligt at mærke at dette betyder rigtig meget for jøderne.

Jeg gik en tur i den nye by, hvor jeg kom forbi en kirkegård jeg blev helt trist over at se den kirkegård, der var intet pynt kun dødt græs, træer og buske. Bænkene var selv blevet smadret og det flød med affald, der er intet at sige end endnu et kultur møde!
Ugen blev sluttet af med gudstjeneste i King of Kings menigheden, hvilket var en dejlig oplevelse. Endnu et sted hvor man mødes på tværs af sprog, land og kultur, men med et fælles mål nemlig at være sammen om Guds ord.