Jeg erkendte på terrassens sofa…

Det er blevet efterår. Det regner og vinden er kold.. nåå nej, jeg er jo ikke i Danmark. Jeg har i denne uge nydt min terrasse. Vekslet mellem de to sofaer. Mit spørgsmål var: ”Trængte jeg til skygge eller havde jeg lyst til lidt mere sol? Beklager denne lille provokation til jer, som siger, at jeg skal sende noget varme til Danmark – det er altså ikke noget, jeg har magten til, men jeg skal nok nyde varmen for jer.

Men i min sofa på terrassen har jeg erkendt 2 vigtig ting, og det vil jeg gerne dele med jer.

I den seneste halvanden måned, hvor jeg har boet i Israel, har der været mange gode oplevelser og ture. Dem har piloterne skrevet lidt om. Men som kirkevolontør består min opgave også i at forberede undervisning i kristendommens jødiske rødder. Det vidste jeg slet ikke nok om, men så er det fedt at der er meget godt materiale. Og wauw, hvor har det været vildt at dykke ned i. En dag blev jeg simpelthen nød til at komme ud med min begejstring og sendte en besked til min ven: ”Bibelen er for vild! Viden om løvhyttefesten er lækkert!” Jeg kunne ikke holde min begejstring inde. Jeg måtte ud med det.

Desværre egner det sig ikke til et blogindlæg, at fortælle om alt den viden jeg har fået bl.a. om løvhyttefest, hornblæsningsfest og Guds folks mission, men én ting har jeg erkendt: Bibelens ord åbner sig på en helt ny og gennemgribende måde, når vi forstår den jødiske kontekst, den er skrevet i. Jesus viser sig virkelig fra nogle provokerende sider, men samtidigt er det også så vildt at se, at han virkelig er den, der opfylder alt, hvad der er forudsagt. Jeg håber sådan, at du på en eller anden måde vil dykke ned i kristendommens jødiske rødder, ikke bare for at blive mere klog, men fordi Gud bliver større. Det var i hvert fald det, jeg oplevede.

Elisabeth Serner inviterede mig med i et prayerhouse. Stedet ligger på 14. etage, hvor der er bøn fra morgen til aften. Elisabeth og jeg brugte 2 timer, hvor vi bare hang ud med Gud. Elisabeth mindede mig efterfølgende om beretningen om Maria, som salver Jesu fødder, for at vise sin kærlighed til ham. Nogle mener, at hun ødsler pengene væk, men Jesus siger, at hun gør det gode. På samme måde er det også godt, når vi ødsle på Jesus. Både af penge, tid og talenter.
Min erkendelse på sofaen var, jeg er så velsignet, at jeg har fået givet mange timer, jeg selv kan råde over her i Israel, og det er så fedt at ødsle mange af dem på Jesus, ikke for at skulle opnå noget, men bare bruge tid sammen med ham.

Jeg har trukket mig væk fra Danmark. Fra regnen og efterårskulden. Men i min volontørstilling har jeg også haft mulighed for at trække mig ud af travlheden, jeg kom fra, og nemmere finde tid til at søge Gud. Mit lille spørgsmål til dig er: Prioriterer du Gud? Ødsler du på ham? Jeg har genopdaget, hvor godt det er, ved at trække mig væk fra mit vante.. Har du?

 

Nanna Forum Dideriksen
Nanna er kirkevolontør i Den Danske Kirke i Jerusalem, samt hjælper ved Machaseh. Hun studerer Kristendom, Kultur og Kommunikation og bruger kirkevolontørstillingen som praktik.