Jeg leger på Guds legeplads.

Forestil dig en kæmpe legeplads. Ikke en af de almindelige med et par gynger og en rutschebane. Nej en af de der spændende nogen, hvor man går på opdagelse. Hvor der er noget for forskellige sanser, et sted hvor der kan være fart på, men også et dejligt sted, hvor man bare kan slappe af og nyde solen. (Hvis det altså var sommer.)

Sådan oplever jeg mine ture i prayerhouse med Elisabeth Serner. Bedehuset er et stort rum ved Davidsbyen, hvor mennesker fra hele verden kommer og beder sammen. En gang i mellem bliver der delt forskellige bibelvers og tanker med hinanden, og der bliver hele tiden ledt lovsang.

Der er pyntet op med en masse forskellige symboler og i et område midt i rummet, kan man finde en masse forskellige små sjove, finurlige ting, som kan være billeder på, hvem Jesus er. Derudover er der diverse flag i forskellige størrelser, farver og med forskellige billeder eller ord, som man kan vifte med.

Her har Elisabeth og jeg de sidste onsdage brugt 3 timer på bare at søge og være sammen med Gud. Vi danser rundt, sidder, står, synger, knæler, ligger i fosterstilling, læser i bibelen, drikker te, slapper af – med andre ord, vi hænger ud med Gud, lige som vi er.

På den ene side er dette sted en legeplads, hvor vi fjoller og en dagligstue, hvor vi slapper af, på den anden side får man også fornemmelsen af Guds hellighed. Alle gangene er jeg bare brudt ud i sang: “Hellig, Hellig, Hellig”, for at kunne komme ud med det jeg var fyldt af.

Det har virkelig været opmuntrende for mig at være en del af dette fællesskab. Tænk, at mennesker fra hele verden samles i bøn til Gud. Vi har sikkert en masse forskellige holdninger til alt muligt, men jeg oplever bare en varme og kærlighed til hinanden. Så selvom man ikke kender hinanden, kan man sagtens gå over og bede for en bror eller søster.

Mine oplevelser i prayerhouse er meget svære at beskrive, for der er så meget at sige, så mange små erkendelser: Gud ønsker hellighed, Gud er mild, jeg er dybt afhængig af Gud, der er noget nyt på vej, Jesus er konge over Danmark (billedet nederst viser, hvad der mindede mig om det), det kræver mod at være tålMODig og jeg kan fortsætte.. Det har været en så stor velsignelse at træde ind i et rum, som inspirerer til at tilbede Gud, lige som jeg er og har det. Der er frihed til at gøre nogle fjollede ting. Men også frihed til bare at sidde.

De sidste par uger har jeg virkelig oplevede det befriende ved, at jeg kan komme til Gud med alt, hvad jeg er. Min vrede, skuffelse, sorg, glæde, skørhed, nysgerrighed, kedsomhed, forundring. Gud vil have det hele. Han ønsker ikke bestemte måder, men at jeg kommer til ham autentisk.

Wauw, hvor ville jeg ønske vi havde flere af sådanne bedehuse i kære Danmark, hvor mennesker kunne samles i bøn til den kærlige hellige Gud.

Nanna Forum Dideriksen
Nanna er kirkevolontør i Den Danske Kirke i Jerusalem, samt hjælper ved Machaseh. Hun studerer Kristendom, Kultur og Kommunikation og bruger kirkevolontørstillingen som praktik.