Kagebagning og kulturmøder

Idag stødte jeg endnu engang på et kulturmøde som er i stor kontrast til den danske kultur. 

Vi skulle bage kage til vores påskemåltid i morgen og da vores ovn kun kan grille gik Anna og jeg over til vores nabo, Katrina.

Her blev vi mødt med stor gæstfrihed og venlighed og hun virkelig simpelthen så glad for at vi ville låne hendes ovn. Derudover kunne man også fornemme en stress i huset og i Katrina, da hun havde mange ting som skulle gøres med pasning af hendes 5 børn, opvask, vasketøj, madlavning og nu også os. Vi tilbød vores hjælp men hun insisterede på at vi bare skulle sidde og slappe af mens hun serverede kiks og juice. Hun havde mange bolde i luften og dette gjorde hun hver eneste dag. Vi snakkede med hende om det og hun sagde at hun nogle gange kedede sig og manglede selskab og derfor også var så glad for vores selskab på trods af at hun ikke havde tid til at sætte sig og snakke med os. 

Da kagen var bagt og vi var gået hjem snakkede vi om hvilken rolle kvinderne i den arabiske kultur havde i hjemmet og specielt i islam. Der har kvinderne virkelig ingenting at skulle have sagt når det gælder opdragelse af deres drengebørn. Det er sandsynligvis ikke tilfældet her, da det er kristen familie. 

Da vi kom forbi lidt senere blev vi igen inviteret ind og vi takkede ja. I de få minutter vi sad der, som en flue på væggen, oplevede vi “the struggle” med hendes uopdragne dreng.

Katrina havde en dreng som jeg skyder på omkring 4-5 år gammel. Han havde ingen respekt for sin mor og var virkelig uartig. Da vi netop havde sat os i sofaen tog han et platiskgevær og kylede det ned i jorden så den gik i tusinde stykker. Vi kiggede overraskende på hinanden men Katrina og hendes søster, som også var der, reagerede nærmest ikke på det. Drengen tog endnu et stykke af geværet og smadrede det igen i jorden, så det gik mere i stykker hvorefter han begyndte at slå på ting med det ødelagte gevær. Vi var alle meget overraskede over den manglede reaktion fra Katrina og fik dog også af vide af hendes søster at dette var ingenting i forhold til hvad han ellers kunne finde på. Da geværet var smadret og Katrines søster havde ryddet op efter ham begyndte at at spille bold indenfor og kaste med nøgler. Heller ikke her var der nogle som stoppede ham, før bolden ramte os. Selvom der blev sagt nej til ham, blev han ved og det rørte ham ikke. Han havde ingen respekt for dem. Jeg blev simpelthen så irriteret over hans opførsel og havde lyst til at gå hen og ruske i ham og fortælle ham at han skulle opføre sig ordentlig. Da vi netop skulle til at gå kastede han endnu engang med nøglerne og de var meget tæt på at ramme os. Der blev nøglerne taget fra ham, men få sekunder efter tog han dem tilbage også begyndte legen igen. 

Jeg blev simpelthen så frustreret over at han ikke lyttede til Katrina og ikke havde nogen respekt for hende. Vi har hørt at kvinderne i den arabiske kultur og især i islam ikke har særlig meget at sige når det gælder opdragelse af deres drengebørn.  Dette kunne også give mening her, dog er det en kristen familie, så det er nødvendigvis ikke sådan det er.

Jeg har så svært ved at følge den tankegang da det er så forskellig fra den danske kultur og ikke giver nogen mening i mit hoved når det er moderen som skal gå hjemme og holde styr på børnene. Det er dog heller ikke sikkert at det er sådan i denne situation da det jo også er en kristen familie og ikke muslimsk, men jeg kom bare til at tænke på at det var sådan i andre familier også. Jeg har svært ved at sætte mig ind i denne norm da den er så anerledes i danmark hvor mænd og kvinder er mere ligestillede. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.