Klædt ud fra top til tå

Så er der nyt fra missionspiloterne. De sidste to uger er fløjet af sted med oplevelser på alle leder og kanter. Det går fra udklædt som en på Jesu tid og arbejde på Ebenezerhjemmet til at vågne op til en ny dag, med en uventet overaskelse hjemme i lejligheden.

Den første uge tilbragte vi i Nazareth Village. Det er en landsby, som de har skabt i samme rammer, som på Jesu tid. De to første dage gik med forskellige opgaver i shoppen. Vi var landet på det helt rigtige tidspunkt i forhold til hvad de havde brug for af hjælp. Vi fandt derfor hurtigt ud af at vi var kommet i en af deres travleste uger på året. Vi blev sat til at pakke julekort og sætte prismærker på en hel del nyankomne varer. Det var fantastisk at mærke hvordan vores arbejde kom dem til gode.
Efter to dage i shoppen kom vi ud i landsbyen. Vi blev klædt ud fra top til tå, som en person på Jesu tid. Alle fik en lang kjortel, en snor om maven, et klæde på hovedet, et bånd og lædersandaler. Så var vi klædt på til at være ude i landsbyen. De to dage i landsbyen gik med at plukke oliven sammen med de ansatte, samt at være statister. Så vi var klar til smile på billeder med de besøgende. Det var sjovt at være i rollen og have et bibelsk navn. Der var en hvis hygge ved at plukke oliven og lade som om at man hed Rebekka eller Hannah, når man svarede turisterne. Olivenplukningen handlede ikke kun om at smile, når turisterne kom forbi. Der var lagt en plan, om at nå omkring fire oliventræer om dagen. Så også her fik vi at mærke, at det ikke blot var vores tilstedeværelse, som gjorde en forskel for turisterne, men at vores arbejdskraft også hjalp medarbejderne i landsbyen med at få olivenhøsten i hus. De besøgende havde mulighed for at få et måltid mad i landsbyen. Så også i køkkenet mærkede man travlheden. Der var fuld tryk på, så vores hjælp kom dem til gode i køkkenet. Vi serverede fladbrød, linsesuppe og humus m.m til de besøgende. Tiden i Nazareth Village gav os alle en på opleveren. Da vi tog derfra blev vi sendt af afsted med stor taknemlighed fra medarbejderne.

Herfra gik turen videre mod Haifa. Her ventede fem dage, hvor vi skulle opleve livet på Ebenezerhjemmet. Når man kommer ind på hjemmet mærker man en god stemning. Man bliver mødt af et venligt personale og smilende beboere. Vi blev mest af alt sat til at hjælpe med det praktiske arbejde, såsom at pudse vinduer, hjælpe i køkkenet, samt at ordne have og hæk. Under arbejdet fik vi mulighed for at tale med beboerne. Der er omkring 40 beboere på hjemmet. Hver især har de deres historie om hvorfor de er endt i Israel. Mange af dem kommer oprindeligt fra andre lande end Israel. De har slået rod her og har fået familie. På dette sted blev vi også mødt med stor taknemlighed. Vi kom på et tidspunkt hvor pedellerne var i undertal, så de var bagud med deres praktiske opgaver. Så igen fik vi lov til at mærke at vores hjælp gjorde en forskel. De sidste to uger i Israel har vi virkelig oplevet at de er utroligt gode til at takke for det de får. Det er helt sikkert noget man kan tage med sig og lære noget af. Taknemlighed.

Efter fem gode dage i Haifa på plejehjemmet, tog vi tilbage til vores lejligheder i Jerusalem. Det var godt at lande et kendt sted igen efter to uger på farten. Den næste dag var planlagt til fulde. Det var Esbens fødselsdag og vi ville synge for ham og lave lækker morgenmad. Dog endte det med i første omgang, kun at blive til sangen. For til vores store overraskelse havde vi ingen elektricitet i pigernes lejlighed. Så vi måtte på en længere tur for at løse problemet. For at få elektricitet igen skulle vi fylde penge på vores kort. Så alt i mens vi var klar på at betale, sagde manden bag disken til os “for free”. Vi gik altså derfra med penge på kortet til at få strøm igen, men uden at have betalt noget.

Den ellers lidt hektiske start på dagen endte ud med at blive ganske god. Vi blev mindet om at Gud er med os i alt hvad vi gør. Gud sørgede for at vi fik elektricitet igen, så at vi kunne fejre fødselsdag. Det mindede os om at det vi får af Gud er en gave. En gave, som vi kan bruge til at glæde andre. En af de store glæder er når man kan mærke at det frivillige arbejde ikke kun er til gavn for de som har brug for det – men også når det glæder dig og dem du udfører arbejdet med, fordi du kan mærke at Gud bruger dig til at glæde andre.

Så heldig at være missionspilot E17