Refleksion over Bibelen2020: Kontekst er vigtig i bibellæsning

Meget er ment, sagt og skrevet om den nyeste danske oversættelse af Bibelen, Bibelen2020. Det mest omtalte har været udeladelsen og omskrivningen af ’Israel’, og det forekommer mig, at der er en væsentlig pointe omkring bibellæsning og -forståelse som overses i debatten: Konteksten. Enkelte bibelvers og sågar linjer fra enkelte vers har sammen med statistikker for den ene og den anden udeladelse fløjet rundt i debatten.

Men Bibelen er jo ikke ment til at blive læst på den måde – vers og enkeltlinjer hevet ud af kontekst. Heller ikke Bibelen2020. Og des mere jeg læser i Bibelen2020, des mere bliver jeg overbevist om, at Bibelen2020 simpelthen kræver mere kontekst af sin læser. Lad mig illustrere med et par eksempler:

Det bliver kritiseret, at ’Israel’ ikke er med i Lukas 4,27 længere. Læser man konteksten, altså de omkringliggende vers, finder man hurtigt ud af, at ’Israel’ i stedet er med i Lukas 4,26 – altså verset lige inden. Det er altså stadig tydeligt i konteksten, at teksten vi læser, henviser til Israel.

Et andet sted der har været kritiseret, er i Salmernes Bog, hvor ’Israel’ syv gange er omskrevet til ’os’ eller lignende. Ét af stederne er Salme 14,7, hvor der ikke længere står: ”Gid Israels frelse må komme fra Zion”, men i Bibelen2020: ”Vi håber, at Jerusalem kan beskytte os.” Løsriver man verset fra sin kontekst er det naturligvis misforståeligt. Læser man konteksten, kan man se, det er angivet, at salmen er skrevet af David. Naturligvis en henvisning til israelitternes kong David, som netop er forfatter til mange af salmerne i Salmernes Bog. Når der så senere står ’vi’ og ’os’ burde der derfor ingen tvivl være om, hvem der henvises til, israelitterne. Og læser man hele Salmernes Bog, er man efterfølgende slet ikke i tvivl om, hvilket forhold Gud har til folket Israel. Både den nære kontekst og den bredere kontekst er vigtig i bibellæsningen.

Esajas 43,1 er også et yndet eksempel at hive frem. Her er ’Jakob’ og ’Israel’ rigtigt nok omskrevet til ’dig’, men igen bliver konteksten vigtig. Fx har Bibelselskabet selv indsat overskriften over 42,18 ”Israelitterne er ulydige”, hvilket er en tydelig indikation af, hvem teksten handler om. Skulle man alligevel være i tvivl, kan man læse videre fra 43,1 til 43,3, hvor der står: ”For jeg er din Gud, jeg, Israels hellige Gud, er din redningsmand.” Når man helt om til vers 18 i samme lyder det: ”Israels Gud, som befrier jer, siger gennem mig.” Når man læser Esajas 43,1 kan man altså umiddelbart godt blive overrasket – for hvor blev Israel af? Læser man derimod Esajas 43,1 i sammenhæng med de omkringliggende vers, er der absolut ingen tvivl om, at ’dig’ henviser til folket Israel.

En af de mere voldsomme påstande, jeg har læst er, at Bibelen2020 afskaffer den hebraiske bibel, det der i vores bibel traditionelt kaldes ’det Gamle Testamente’. Hebræerbrevet 8,13 bliver fremført som argument. Her står der i Bibelen2020, ”at den gamle aftale er forældet. Det, der er gammelt og forældet, vil snart forsvinde.” Argumentet går på, at der er sammenfald mellem ordlyden i det aktuelle vers og så ’Den Gamle Aftale’, som er det, man har valgt at kalde det Gamle Testamente i Bibelen2020. Når ordlyden er ens vil man komme til at læse det sådan, at hele den hebraiske bibel er irrelevant og forældet. Men det er naturligvis på ingen måder tilfældet, og igen hjælper konteksten os da også med at finde den rette mening: Læser man hele kapitel 8 i Hebræerbrevet finder man ud af, at ’den gamle aftale’ ikke henviser til hele det Gamle Testamente, men at der helt specifikt tales om offertjenesten og helligdommen. Derudover citeres en lang passage fra Jeremias’ Bog, hvilket jo i sig selv er et argument for, at ’den gamle aftale’ ikke er afskaffet. Konteksten redder os altså fra den teologiske katastrofe. Dén oplevelse er jeg sikker på, man ville få mange gange, hvis man læste længere afsnit i Bibelen2020. Ikke altid, men ofte.

Så hvis vi vil bibeholde vores staccato-læsning af Bibelen med denne nye oversættelse, så er der fare for flere misforståelser. Naturligvis er der udeladelser, som er problematiske, og dem kan man læse mere om på Israelsmissionens hjemmeside. Men i sin helhed udfordrer Bibelen2020 os til, at vi som kirke og kristne finder tilbage til at læse større afsnit af Bibelen, når vi læser og forsøger at famle os frem til en forståelse af teksten. Det er en god udfordring, der er værd at fokusere på.

For Bibelen er en helt fantastisk bog, som, selvom den læses af millioner over hele verden, fortjener at blive læst endnu mere – også af danskere. For den indeholder verdens bedste budskab – evangeliet om vores alle sammens jødiske Messias. Må flere lære ham at kende, jøder såvel som hedninger. Også gennem Bibelen2020.