Refleksioner over det manglende Israel i Bibelen2020

Da Bibelselskabet i 2007 udgav Den Nye Aftale, fik de en del kritik for helt at have udeladt ’Israel’ af oversættelsen – med undtagelse af et enkelt sted i Markusevangeliet kapitel 12. Nu er Bibelen2020 udgivet, og oversættelsen her bygger på en let revideret udgave af Den Nye Aftale. Derfor møder man i Bibelen2020 heller ikke ordet ’Israel’ helt så meget, som hvis man læser den autoriserede udgave. Derfor er den samme kritik begyndt at lyde igen, og nogen har også spurgt, om Israelsmissionen har nogle tanker om sagen.

Som organisation har vi ikke en holdning til Bibelselskabets måde at oversætte Bibelen2020, men jeg har selv gjort mig lidt tanker, som du kan læse her under.

Overordnet finder jeg Bibelen2020 forfriskende mundret og fornyende udfordrende. Jeg har læst i den autoriserede udgave fra 1992 det meste af mit liv, og derfor synes jeg, det er forfriskende at få nye ord på gamle yndlingssteder – fordi det kan åbne øjnene for nye indsigter.

Men hvad så med det manglende Israel?

Først og fremmest tænker jeg, at der ikke er grund til motivforskning eller spekulation om, hvorvidt der ligger politisk korrekthed bag oversættelsen. Birgitte Stoklund forklarer her baggrunden for valget om at udelade Israel fra Det Nye Testamente/Den Nye Aftale. ”Det er ikke et ideologisk valg, men derimod et kommunikativt valg: Meningen skal frem, teksten skal være umiddelbart forståelig også for den læser, der ikke har et indgående kendskab til bibel og kristendom. Og det er netop ham og hende, som Bibelen 2020 er oversat til,” skriver hun, og det må vi tage for pålydende – uanset om man så er enig i valget eller ej.

Dernæst tænker jeg, at vi må læse oversættelsen på de præmisser, den er oversat under. Bibelselskabet har hele tiden været meget tydelige om, at de ønskede at lave en oversættelse til den forudsætningsløse læser, som gerne ville i gang med at læse Bibelen, og som bare synes den autoriserede er for tung og svær. Det er de i vid udstrækning lykkedes med. Betyder det så, at oversættelsen er lidt fladere og hverdagsagtig? Ja. Betyder det, at der indimellem fortolkes lige rigeligt? Efter min smag – helt sikkert. Og betyder det, at oversættelsen sine steder mangler teologisk dybde? Bestemt! Men det er bare ikke ensbetydende med, at det nødvendigvis er en dårlig oversættelse, hvis bare oversættelsen læses på sine egne præmisser.

Og egentligt tænker jeg, at Bibelselskabet lykkes med at få meningen tydeligere frem, når der foretrækkes ’jøderne’ eller ’det jødiske folk’, for det er det, der oftest menes i teksten, når der står ’Israel’. Ordet bruges overraskende få gange som geografisk reference. Hvorfor de få gange så skal redigeres ud, kan jeg da godt undre mig over, når nu Maria, Josef og Jesus gerne må flygte til Egypten – hvorfor må de så ikke komme hjem til Israel? Men det må jeg spørge Birgitte Stoklund om ved lejlighed.

Missiologiske perspektiver

Hvad der egentligt bekymrer mig mere ved oversættelsen er, at den undlader at lade de åbne steder være netop dét, åbne. Eller med andre ord: De steder hvor bibelteksten i sig selv er tvetydig og kan forstås på flere måder, vælger oversættelsen side, og bevarer ikke åbenheden for flere læsninger. Det er ikke uden missiologiske konsekvenser. Romerbrevets kapitler 9-11 er nærmest et ’ground zero’ i bibelsk eksegese i forhold til at mene noget om det jødiske folks plads i Guds frelseshistorie – efter Jesus vel at mærke. I disse kapitler har vi et eksempel på, hvordan ’Israel’ betyder noget forskelligt – ikke blot inden for det samme brev, men inden for få kapitler. Men Bibelen2020 oversætter i vid udstrækning her ’Israel’ med ’jøder’ eller noget tilsvarende. I kapitel 11 vers 25b-26a skriver Paulus i den autoriserede oversættelse: ”Der hviler en forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses.” Mens det samme sted i Bibelen2020 lyder: ”En del af jøderne vil blive ved med at være blinde og døve, indtil alle andre folk har sluttet sig til troen. Til den tid vil hele det jødiske folk blive frelst.” Det er efter min bedste overbevisning ikke det, Paulus mener, for ingen bliver frelst i kraft af deres etnicitet – kun ved tro på Jesus, og de missiologiske følgevirkninger af en sådan oversættelse kan blive, at mennesker holder op med at give jøder mulighed for at lytte til evangeliet.

Andre steder kunne nævnes, og det kan være, de bliver det hen ad vejen.

Jeg vil stadig opmuntre dig til at gå i gang med at læse Bibelen2020 – både hvis du er en erfaren læser, og hvis du aldrig har åbnet en bibel før. Men læs den på sine egne præmisser – med åbne tanker og sind.

Køb den her.

(Billedet øverst fra Bibelselskabet.dk)