Shalom fra Gilo!

Spirit lead me where my trust is without borders
Let me walk upon the waters
Wherever You would call me
Take me deeper than my feet could ever wander
And my faith will be made stronger

Helligånd led mig derhen hvor min tillid er uden grænser
Lad mig gå på vandene
Uanset hvor du ville kalde mig
Tag mig dybere end mine fødder nogensinde vil kunne vandre
Og min tro vil blive stærkere

“Oceans” af Hillsong United

Shalom!! Israel er et utroligt land, fyldt med nye indtryk og oplevelser. Alle sanser er i gang hele tiden, nye lugte, nye smags oplevelser og altid noget nyt at se rundt om det næste hus hjørne. Gud har virkelig kaldt mig til dette fantastiske land. Jeg er utrolig taknemelig, men jeg føler også at jeg er på dybt vand, da der er så meget nyt og så mange ting man skal forhold sig til. Men jeg stoler på at Gud har en plan og jeg egentlig bare skal lade mig føre.

Missionspiloterne og os volontører ankom til Tel Aviv  d. 4. Det var en lang tur med meget ventetid, men vi var alle ved godt mod, og glædede os til at se hvad Gud havde i vente til os.
Annika, Benedikte og jeg er kommet godt til Maon Gilo, hvor vi skal arbejde med voksne med særlige fysiske behov. Vores opgave er først og fremmest, at give os tid til dem og vise at vi vil dem, hvilket ikke er så svært da de alle er så søde. Vi fik af vide at de havde spurgt efter os i længere tid fordi de glædede sig til vi kom. Jeg har fået til opgave at  være sammen med dem i deres workshop, og hjælpe dem med det de  ikke ikke selv kan, samt gå ture med dem (og hunden Rocky 😀 ) og være der for dem. Jeg glæder mig til at få en hverdag her, og lære dem at kende så man kan få nogle relationer.

img_0347
Maon Gilo. Vores hjem de næste 5 måneder!

Vi er så småt ved at lære lidt hebraisk, men heldigvis kan de fleste engelsk. Hebraisk er et svært sprog men også meget smukt. “Get paper” siger en af beboerne tit til mig, så hun kan lære mig hebraisk og skrive det ned. Noget man tit hører er “lehat, lehat!”, som betyder “langsom, langsom”, hvilket summer meget op på hvordan tingene er her nede. Noget som er vigtigt at have er nemlig toldmodigehed.
Jeg er meget taknemlig for stedet her. Der er mange ting jeg skal lære, som jeg håber kommer hen af vejen, men jeg er ved godt mod, og glæder mig til at lære det israelske folk bedre at kende.

Vi havde vores første Shabbats fejring her for en uge siden, som blandt andet bød på fortyndet vin, flyvende saltet brød (det blev kastet rundt til os, hvilket resulterede i salt over det hele), velsignelse over kvinderne, dejligt fællesskab og meget andet.

Sabbats fejring
Sabbats fejring

Danmark og Israel er to modsætninger hvad angår hviledagene. I Israel bliver hviledagene holdt hellige. Alt jødisk står nærmest stille. Det er specielt at opleve hvor stor forskel der kan være på to lande, men meget spændende.

“Tag mig dybere end mine fødder nogensinde vil kunne vandre
Og min tro vil blive stærkere”

Vi skal opleve så mange nye ting her nede, og vi håber Gud vil føre os derhen han vil.

Shalom her fra 😉

Sendt ud som volontør på handicaphjemmet Maon Gilo i 5 måneder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.