Tel Aviv, dekadencens metropolis

I dette blogindlæg skal I nu høre om missionspiloternes korte ophold i Tel Aviv. Så lut øren, puds brillen og nyd ugens læsning sendt direkte, fra jeres kære missionspiloter.
I torsdags tog vi middagsbussen fra Central Bus Station på Jaffa Street og bussen førte os til Tel Aviv i løbet af få timer. Da vi passerede byskiltet, bød Tel Aviv os på skyhøje betonbygninger, smarte neonlys og dyre hoteller. Det er en verdslig by, hvor tyve stjæler og rust æder. I Tel Aviv er de færreste religiøse, hvilket er helt modsat Jerusalem som er knudepunkt for religion.

 

 

Her skulle vi arbejde nogle timer på et kontor i organisationen “Chosen People Ministries”. Det er en organisation som opererer verden rundt. Chosen People Ministries har til formål at sprede evangeliet ud til alle folkeslag. Her skulle vi pakke Esajas 53 bøger ind, så de kunne sendes ud til ivrige læsere. Det var et vildt spændende arbejde og vi knoklede hele eftermiddagen med både tape, frimærker og kuverter. Humøret var højt blandt de flittige piloter.
Da vi havde pakket alle bøger, var det blevet tid til koncert i bygningen og vi stod for kaffebrygningen. Jason som var en af lederne i kontoret, forklarede os raketvidenskaben bag espressomaskinen. I en kort stund havde piloterne givet op, men da vi først kom i gang, var der kaffe til en hel hær. Det var dog godt nok at vi ikke tog penge for dem.
Det strømmede ind med mennesker gennem svingdøren og stemningen var rigtig god. Der blev sunget til langt ud på aftenen på hebraisk. Da vi var færdige, var det helt mørkt udenfor, så vi gik under gadelygternes lys mens vi lo højt og snakkede om dagens oplevelser i byen. Vi hoppede på den sidste bus mod Zion og faldt på hovedet i seng, da vi kom hjem.