Tid til tjeneste

Efter 5 måneder i Israel får man en del med hjem i bagagen. Noget af det jeg aldrig vil glemme, er de mennesker jeg har mødt, de steder jeg har set og de tjenester Gud har sat mig i.

Dagene er aldrig ens på hjemmet i Gilo. Nogen dage kan være lange og hårde, andre dage givende og fantastiske.

Det er de fantastiske dage der er flest af, faktisk kan man kun tælle de trælse dage på én hånd. En af de givende dage for mig var en dag, da en af beboerne der havde brug for en lille snak. Det var meget normalt at tage en snak med ham, da han er en person der elsker at snakke og filosofere over tingene.

Den her ene dag havde han virkelig noget på hjertet. Han kan være svær at forstå, da han har tale vanskeligheder, og det engelske drukner lidt i en mumlen, men hans ord var oprigtige. Vi snakkede om mange ting, og det var fantastisk bare at sidde med ham og give ham tid.

Han fortalte, at han var meget taknemlig for mig og det arbejde jeg gjorde, og at han glædede sig hver dag til at komme ned i workshoppen for at snakke. Han havde lagt mærke til mig, og det jeg gik rundt og gjorde for ham og de andre beboer.

Det er specielt for en jyde som jeg at få sådan noget af vide om mig selv, men hvor er det er virkelig fantastisk, at der bliver sat pris på vores arbejde også selvom vi ikke altid selv bemærker vores egen tilgang eller indstilling.

Når man er sådan et sted som dette bliver det meget pr. automatik, at man går rundt og smiler og giver en hjælpende hånde, eller giver sig tid til den enkelte beboer. Men det der ramte mig mest af vores samtale, var da han pludselig begyndte at fortælle, at han kunne mærke Jesus gennem mig i hans hjerte, mens han pegede på sit bryst der hvor hans hjerte sidder.

Det jeg gør, gør jeg fordi Jesus elsker mig og mine medmennesker. At en jøde fortæller om, at han kan mærke Jesus er virkelig ubegribelig og et fantastisk vidnesbyrd på at Gud arbejder i os, selvom vi måske ikke er klar over det, og bare går rundt og gør hvad vi plejer at gøre. Det gælder om at se de små ting i ens hverdag, for Gud virker i alle og i alt.

Hvor er det fantastisk at hver dag er en gave, lidt alla en surprise. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg ville få sådan en snak bare ud fra ens daglige tjenester og væremåde. Den tjeneste Gud kalder os til, om end vi syntes den er stor eller lille, har Gud altid en plan med det. Jeg ved ikke hvordan min ven fra hjemmet har med Jesus pt, men jeg beder til at det lille frø i han må spire.

Sendt ud som volontør på handicaphjemmet Maon Gilo i 5 måneder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.